Gorm synger Larsen "Endelig jul igen"

Gorm Synger larsen

ENDELIG JUL IGEN!

Juletræet er pyntet op med Kim Larsens dejlige sange. Vær med til at synge julen ind, når den fremragende sanger og Larsen-fortolker, Gorm Bull, tager luppen frem og snuser til de fantastiske musikalske fodspor, som vores allesammens Kim Larsen efterlod sig. Måske kommer historien om dengang Gorm sad i søsterens stue og hørte Kim synge Byens Hotel i lejligheden nedenunder? Måske andre personlige anekdoter fra et helt liv med Kim Larsens sange. Med over 400 “Gorm synger Larsen”-koncerter i bagagen, er der samlet en del oplevelser op på vejen.

Som de fleste af os, har Gorm fået sangene ind med modermælken. Intet slår den varme stemning, der breder sig, når Larsens ord og melodier svæver ud af munden og lander i hjertet! Specielt i juletiden, hvor der er plads til at mindes, glædes og grædes.

Med sig har Gorm den legendariske saxofonist, Niels Mathiasen. Niels har faktisk spillet sammen med Kim Larsen under turnéen ”Cirkus Himmelblå” og kan høres på indspilningen af hittet, ”Jutlandia”. Så mon ikke der venter en anekdote eller to fra det eventyr?

Hop med på julerejsen sammen med Gorm Bull, når vi går på opdagelse i Larsens lune fodspor.

Gorm Bull:er en meget erfaren Kim Larsen fortolker med over 400 Larsen-gigs i bagagen!!! Produktiv sanger- og sangskriver, der har skrevet sange med bl.a. Bosse Hall Christensen (Shu-bi-dua) og Nils Torp (Souvenirs/Kliché). Manden bag slagsangen “Danmarks Jernhårde Ladies” og har deltaget i Dansk Melodi Grandprix i 1993 og 1996. Udgivet bogen “Med Djævelen på Slæb” og indtalt flere dokumentarer/lydbøger, bl.a “Bertelsen på Caminoen” på DR2. Den ene halvdel af Bull & Hjorth og tekstforfatter for Lars DK.

Niels Mathiasen:den legendariske saxofon fra Gnags. Har også spillet med bl.a Kim Larsen (inkl. Cirkus Himmelblå), Thomas Helmig (Vejen væk), Mek Pek Partyband, Grarup Allstars, Poul Krebs og Bull & Hjorth.


25 november

Hugo's Kælder i Køge 

 

3 december

Horsens Ny Teater 

5 december 

Nykøbing Falster Teater