Nu kan du igen opleve den smukkeste og mest unikke lysevent i efterårets flotte farver i den klassiske barokpark på Ledreborg Slot ved Roskilde. Ledreborg Slotspark forvandles til et eventyrland af lys, hvor naturen selv bliver scenen for en spektakulær og magisk opvisning. Den anerkendte lyskunstner Morten Lind vender tilbage til Ledreborg med sin unikke evne til at fortrylle og forundre publikum i alle aldre. Med over 40 års erfaring har Morten Lind skabt kunstinstallationer, der ikke blot lyser op i naturen, men også i sjælen på dem, der oplever det. Hans værker, der tidligere har tiltrukket mere end 200.000 besøgende, blander teknologi med naturens skønhed, og skaber en atmosfære af ærefrygt og undren. Parken åbnes ved mørkets frembrud og en fortryllende verden lyser frem og på nærmest magiske vis, føres du af lyset ind i parken. Ledreborg’s historiske hovedbygning illumineres og rejser sig, så man får indtrykket af, at det kan ses fra månen. Flere hundrede lamper sætter gang i din indre fantasi og på hvert et hjørne får du nye billeder ind på nethinden - sanserne slippes løs af lampernes leg på træerne, i vandet og skyggerne og dybden i stierne. Små naturrum og tableauer skaber sanseindtryk i lyd og lys og hvis du står helt stille, fører din fantasi dig til fremmede steder. Udvalget scenarier i "Magisk lys over Ledreborg" ledsages af Niels Ejes evidensbaserede og stemningsskabende MusiCure musik, som er skabt på et fundament af mere end 20 års udvikling og international forskning indenfor sundhedssektoren. I samarbejde med lyskunstner Morten Lind har komponist Niels Eje sammensat 3 MusiCure lydbilleder, som understreger og komplimenterer det magiske lys som kan opleves i naturen omkring Ledreborg. I “ Magisk Lys Over Ledreborg" får du koblet ud og sænket skuldrene, når naturen lige kigger frem i vintermørket og siger 'godaften'. Midt på ruten er der er mulighed for et velfortjent hvil med drikkelse og lidt mad ved vores Tipi, hvor kokke fra Herthadalens er klar. Køb billetten til turen og oplevelsen er for hele familien inkl. hund, ja og så er parkeringen gratis. Smukkere aftentur får du ikke i November.
Åbnings periode: 8. november - 10. November og igen fra den 15 - 17 November Billetter i døren voksen 250,- , barn 150,- Online voksen 189,- barn 99.- Når du har købt din billet og bestilt tidspunktet for din ankomst, kan du blive i parken til den lukker. Tidspunktet er din ankomst - kom derfor ikke før, men i det tidsrum du har bestilt. Giv dine børn opgaven at finde dyr i skoven, det forvandler oplevelsen til nye højder. Gratis parkering og hund er tilladt i snor. Arrangementet er ikke omfattet af ledsagerordningen. Hvad venter dig ?
Tidspunkt: Åbningstider er 16.30 – 21.00
Aldersinddeling: 0-6 år = gratis adgang / 7-12 år = Børnebillet / 13 år og opefter= Voksen billet
Er du kørestolsbruger er arrangementet stærkt begrænset af de ufordringer de små og ujævne stier kan give. Vi fraråder derfor folk i kørestole til at købe billet til turen. kontakt derfor info@billetsalg.dk med henblik på at arrangerer en særskilt tur.
Kanon Produktion ApS info@kanonproduktion.dk CVR nr. 26905486
+45 40 79 34 35
Følg med og hold dig opdateret på Kanonproduktions sociale kanaler.